En tur i fertilitetskarrusellen – hold godt fast..!!

I dagens Danmark (kæft hvor lyder jeg royal) har 15-20 % brug for hjælp til at få børn! Av det er godt nok mange!!!
Få jeres børn i en tidligere alder, fød flere børn, lev sunder, stop med at ryge…OM(fucking)G udmeldingerne fra eksperterne er mange!
Er der nogle der vil være sød at sende en stop kop luk røven afsted til de eksperter, og be` dem om at fokusere på hvordan man hjælper dem der står i den udfordrende situation og måske få vores søde politiker til at forstå hvilken rutchetur man som par står i, når man er i et fertilitetsforløb, og måske endnu mere vigtigt FORSTÅ hvilke konsekvenser det kan have når de vedtager at lukke klinikker og ikke have en holdbar plan klar inden!
 
Fertilitet er et ømt emne i Danmark, det er privat og mange vil helst holde det for sig selv eller dele det i et forum med andre i samme situation. Det synes jeg er en skam! 15-20 % har en eller anden form for fertillitet inde på livet. Det er ikke sjældent og det er ikke flovt!
At man ønsker at holder det privat af forskellige årsager, har jeg fuld forståelse for – ville dog personligt ønske at der blev lavet mere støj omkring det.
 
Har jeg overhovedet ret til at udtaler mig om sådan noget?!
 
Ja, det synes jeg faktisk at jeg har!
Jeg er en heldig mor til Malthe på 2 år, og han er lavet ved hjælp af fertilitet.
 
Da min mand og jeg besluttede os for at få børn, prøvede vi lige som alle andre i en rum tid uden nogle resultater.
Min mand fik taget en sæd prøve og den viste at han er bærer af en kromosonfejl og at vi ikke ville kunne bliver forældre ved naturens måde. Vi blev henvist til Skejby fertilitsklink op startede op i et forløb der indebar, genudredning, MANGE scanninger, blodprøver, nedregulering af min krop og masser af homoner.
Vi blev advaret om at jeg kunne blive rigtig dårlig af alle de homoner, at jeg skulle til mange kontrol besøg, at vi skulle være opmærksom på det ene og det andet (STØN!) og at der naturligvis ingen garantier var for at ende ud med en graviditet.
Fuck tænkte jeg, det er virkelig omstændigt det her!
Men jeg er en heldig kartoffel og strøg igennem det hele uden at mærke det mindste.
 
Det skal så lige siges at fra vi startede til vi var i mål, altså gravid. Gik der lidt over et år, og det er åbenbart hurtigt! Altså, jeg ved godt at jeg ikke er den meeest tålmådige person, men JEG synes der var meget spild tid. Hver gang vi havde været til det mindste, skulle vi gå hjem og vente på et brev der skulle fortælle os om det næste skridt.
Min tanke var, I har mit nr., min tlf. er fuld opladet, i har også min mail adresse – I kan sgu da bare ringe, sms`e eller sende en mail!
Men nej, det blev over brev (det er også meget bedre for miljøet).
 
MEN 1. sep. 2013 kom vores dejlig dreng til verdenen <3 vi var heldige, pisse heldige, det hele lykkes i første forsøg og han er perfekt!
 
Nu  er Malthe 2 år, og vi kunne godt tænke os at give ham en lillebror eller søster.
 
Jeg kontakter Skejby og vi går i fertilitetsbehandling igen.
Når man er i fertilitets behandling skal man melde sig klar ved 1. blødnings dag på en tlf. svarer (virkelig personligt, og man føler sig overhovedet ikke dum, og da slet ikke som et nr. i køen – ret fed oplevelse faktisk) og så får man en SMS om man er med i denne omgang (HOV, der kan man åbenbart godt sms`e). Man kan blive afvist 2 gange, hvilket man som oftes gør, men 3. gang er man helt sikker på at være med. Sådan 🙂
Vi var med 3. gang….eller det vil sige….vi var ikke med, for da vi nået til 3. gang var det blevet besluttet at fertilitetsklinikken på skejby skulle lukkes ned. BUM.
Jamen tak for informationen! Vi fandt ud af det ved at melde os klar (3. gang- vi var sikker på at skulle med). Og fik intet svar!? Jeg kontakter så Skejby, og får meldingen : “det er blevet besluttet at der skal lukkes ned for fertillitsbehandling på skejby sygehus, og da det er blevet meldt ud på afdelingen har meget af personalet valgt at rykke til andre arbejdspladser (virkelig forståeligt! Men det kan da ikke komme som en overraskelse?!?!). Så vi kan desværre ikke tilbyde jer behandling.
Hvad så nu spurgte jeg den virkelig søde sygeplejske, som har fået lorte tjansen at snakke med frustreret kvinder?!
“Du kan ringe til Riget og spørge om de vil tage dig ind, da de pt. er de eneste der kan lave ægsortering som i har brug for”. OKAY!?!?!
Det gør jeg, og får at vide at det vil de gerne, men vi skal forvente ca. 3 års venteliste, og en ny genudredning (det er klart, det sker jo ofte at et menneske ændre kromosoner over night).
 
Nånånånånån hva så nu….
 
Vi ønsker ikke at sidde 3 år på en venteliste for måske at ende op med 2 børn der er så langt fra hinanden i alderen at de ikke får glæde af hinanden som små. Det var ikke det der var planen! Men hvad så?!
 
Vi føler os tvunget ud i alternative løsninger!
Vi ved at vi ikke kan få børn med min mands sæd uden ægsortering, og udsigterne til ægsortering på riget har alt for lange udsigter!
Vi har derfor valgt at forsætte vores fertilitetsbehandling på et privat hospital, og med en sæd doner.
Det har været et svært valg især for min mand, og det har været svært at acceptere at man er blevet “tabt på gulvet” eller faktisk “smidt på gulvet”.
 
Vi er mega heldige, vi HAR et barn. Men jeg kan godt huske da vi var i fertilitetsbehandling med Malthe og ikke havde et barn i forvejen. Det havde været katastrofalt og få den melding. SÅ tæt på og så bare så langt fra.
Jeg føler med dem der står i den situation nu!!
 
Mange har sagt til os at det er synd for os at vi har behov for fertilitet. Det synes jeg nu ikke, vi er mega privilageret – vi lever i en verden hvor det er muligt at få hjælp til at få børn, og vi har et barn. Men jeg synes det er ærgeligt den måde forløbet har været på.
Jeg kan ikke se at der er blevet tænkt et øjeblik på de par der bliver “tabt på gulvet”, og jeg er dybt målløs over den manglende information og hjælp til at komme videre i forløbet!
 
Det har undret mig meget at det har fyldt så lidt i medierne….men så kom jeg i tanke om at det var privat og måske endda flovt, og at mange ikke ønsker at dele det med andre.
 
Det vil jeg gerne, for det er vigtigt!!
 
Mit navn er Rikke og jeg er i fertilitsbehandling – jeg siger tak for karruselturen til det offentlige, og nyder roen og nærheden der følger med når man rykker over i det private.
 
Og så håber jeg inderligt at politikerne får øjnene op for at der er mennesker bag ved journalerne!
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *