Hej hej fast indkomst…!!

Det er lidt crazy det her….for 3 måneder siden valgte jeg at tage orlov fra mit arbejde, og nu har jeg valgt at sige mit job op og sige farvel til en fast indkomst!!

Det er lidt skræmmende, men hold da fastelavn hvor føles det rigtigt!!

En af grundene til at jeg valgte at tage orlov var at, jeg var træt af at jeg ikke rigtig følte at jeg have tid til noget. Jeg var træt af at være den mor der altid var på vej ud af døren, og den mor der var træt og brugt hele tiden.

Jeg var træt af at skulle gå på kompromis med mig selv mange gange om dagen, og mest af alt var jeg træt af jeg ikke var herre over min egen tid.

Velkommen til vokenlivet vil mange nok sige. Jo tak, men helt ærligt….hvis det er voksenlivet, så bliver det et STORT nej tak herfra!

Måske er jeg naiv og uvidende, men jeg er lykkelig naiv og uvidende og jeg nægter at tro at man ikke kan have masser af tid til sine børn og sig selv, og samtidig betale sine regninger.

Så derfor har jeg valgt at kaste alt over bord og sige mit job op!

Jeg vil give min søn rolige morgener uden stress, jeg vil kunne hente ham tidligt og tage en spontan fridag med ham en gang i mellem. Jeg vil kunne tage ned og træne kl 9 om morgen (haha det kommer heeelt sikker til at ske) og holde frokost i en time (DET kommer til at ske!!) hvis jeg har lyst til det. Jeg vil være herre over MIN egen tid.

Det lyder måske som om at jeg har tænkt mig at lege mig igennem det hele…og det er lige præcis det jeg har! Jeg er færdig med at lave ting jeg ikke rigtig brænder for, og jeg vil elske at stå op til det jeg laver HVER DAG!

Det kan godt være at jeg om et år fra nu må lave et oplæg hvor jeg må bide i det sure æble og erkende at jeg rent faktisk var naiv og uvidende, og at det overhovedet ikke kunne lade sig gøre.

Men hvad så..?! Så har jeg forhåbentlig haft det sjovt og blevet det klogere, og jeg kommer helt sikkert ikke til at sidde som 80 årige og fortryde at jeg ikke gjorde det…og når alt kommer til alt, er det egentlig så ikke det, det hele handler om?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *