Hvad fanden skete der lige….??

 
Kender I det når man bare er en lortede udgave af sig selv?!
Ingen overskud, ingen begrejstring, ingen spontanitet… Det hele er bare sådan lidt gråt.
På papiret er alt lige efter bogen, og man har det egentlig okay, men man er da bare på ingen måde ved at dø af grin hver dag.
Den ene dag tager den anden, og så bliver det mandag igen. Om aftenen ligger man på sofaen og ser ligegyldig tv, og venter i bund og grund bare på at klokken bliver så mange at man kan gå i seng og se frem til en ny dag i morgen der lignede der dagen før.
Hvor blev al den energi af man havde da man var teenager?
Går den automatisk tabt når man runder 30, og der går børn og arbejde og pligter og alt muligt andet i den.
Da jeg var teenager havde jeg meget mere overskud og energi og det på trods af at jeg arbejde meget mere end jeg gør nu, jeg så mine venner meget mere, jeg så min kæreste og familie mere OG JEG DRAK IKKE ENGANG KAFFE DEN GANG!!!!
Hvad skete der?!
 
For mit vedkommende tror jeg at jeg har knækket nødden!
 
Hvis jeg skal være sådan helt ærlig over for mig selv, så er jeg på mange områder et ret egoistisk menneske. Jeg kan godt li at gøre ting for mig selv, jeg synes selv jeg fortjener gode ting og det har altid været vigtigt for mig at gøre mig selv glad, for hvis jeg ikke var glad – hvordan skulle jeg så kunne gøre andre glade?
 
Det er som om jeg har glemt det lidt i farten. Lige pludselig var det rigtig vigtigt for mig at have et godt job hvor jeg kunne tjene mange penge, være en god mor med masser af (til tider virkelig fakede) overskud, holde hyggelige par middage og videre uddanne mig inden for mit fag.
Siden jeg fyldte 30, har jeg haft forbavsende lidt fokus på de ting der gør mig aller mest glad. Forstå mig ret, min søn, venner og familie gør mig sindsyg glad hver dag. Men JEG sørger ikke for at JEG er ved at dø af grin min. en gang om dagen. Og det er MIN størreste energi kilde! Det er sgu da for dumt…!
 
Da jeg var teenager parkerede jeg ofte hovedet og bare gjorde hvad der faldt mig ind. Det gik ikke altid lige godt, men jeg lærte en masse og jeg havde det pisse sjovt mens jeg gjorde det. Jeg tænkte ikke så meget over konsekvenser og hvad andre nu tænkte om mig og de ting jeg gjorde.
Jeg var faktisk ret ligeglad for jeg skadede ikke nogen.
Min mor har ved flere lejligheder sagt at jeg til tider var ret egoistisk. Jeg følte den gang at det var lidt negativt ladet, og det var det måske også da hun sagde det. Men når jeg ser tilbage på det i dag, så var det da det størreste kompliment hun gav mig!
Jeg tænkte på mig selv, jeg sørgede for at gøre mig selv glad, jeg havde nok respekt og kærlighed til mig selv til at tage min lykke i egen hånd!
 
Jeg kan ikke huske hvornår min mor sidst har sagt at jeg var egoistisk. Jeg kan heller ikke huske hvornår jeg var ved at dø af grin hver dag – gad vide om de 2 ting hænger sammen?!?
 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *