Orlov…hvorfor nu det?!

Nogle gange går hverdagen simpelhen så stærkt, at man kan være i tvivl om hvad meningen er med det hele og er det egentligt det værd?
Der stod jeg! Når jeg ser i bakspejlet har de sidste 2,5 år været max spændt for…
1. maj 2013 solgte vi vores hus og påbegyndte nyt bygge projekt (som min mand vel og mærke ene og alene står for!).
1. september fødte jeg vores søn ved et ikke planlagt kejsersnit. Der gik infektion i kejsersnittet, hvilket resulteret i en måneds tid hvor den stod på hospital, oprationer og spandevis af antibiotika.
Oktober 2013 fik vi vores hundehvalp Solvej hjem <3
Hurra så blev det endlig jul og der kom lidt ro på det hele 🙂
1. februar 2014 startede jeg op på en international salg og markedsføring uddannelse (man skal jo nødig gå og kede sig i sin barsel)
1. juli 2014 startede jeg op på nyt job efter endt barsel, spændende med et nyt kapitel – men fuck hvor var det da et fejl valg af diminisioner!
Så kørte det ellers i max gear med job, skole, småbørns familie og husbyggeri – fedt manner!
Men så fedt var det faktisk slet ikke…
I december 2014 fik jeg bihule betændelse, jeg havde det semi ring men havde sgu ikke tid til at ligge syg. Jeg havde kunder der trak i mig, budgetter der skulle nås og penge der skulle tjenes. Jeg blev ved med at tænke, jeg skal bare liiiiige  give den gas til juleferien og så har jeg fri i 14 dage. Det gjorde jeg, jeg lukkede øjnene total for min krops signaler og gennemførte. Fedt juleferie! Tid til afslapning, tid til familien og tid til mig selv….Men min krop gav op, jeg havde nægtet at lytte og min krop havde ikke flere kræfter…
Den 27. december 2014 blev jeg indlagt på Horsens sygehus med et infiktionstal på over 300. Lægerne kunne ikke finde ud af hvad der var galt, og pumpede antibiotika i mig i et væk. 
Den 29.. december 2014, blev lægerne enige med sig selv om at lukke min mave op dagen efter, da jeg var begyndt at få smerter i venstre side.
den 30. december dagen før nytårs aften, blev jeg kørt til operation kl. 11.30, planen var at de skulle ind i min mave om se hvad det var der “drillede” der inde. 
Den 30. december kl. 23.00 vågner jeg på intasiv opvågning med slanger og ledninger over det hele. Jeg kan ikke trække vejret, jeg ryster af kulde, jeg har vanvittig ondt i venstre side af maven (WTF!?!?), og hvad jeg ikke viste på daværende tidspunkt, de har flernet alt. Æggestok, æggeleder…alt!
Det viser sig at jeg havde en stor byld på min venstre æggestok. Da lægen forsøger at fjerne den, går der hul og al betændelsen løber ud i min bughule (det er ikke helt behageligt, skulle jeg hilse at sige!).
Men væk kom den, hurra 🙂 Nu skulle jeg jo bare lige komme mig så jeg kunne komme hjem…
Men nej, jeg havde fået så meget smertestillende af min mave simpelthen var stemplet ud. Den kunne intet! Jeg vil vove den påstand at forstoppelse er en af de mest smertefulde og ubehagelige tilstande man kan befinde sig i!! Og man bliver bange! Hvorfor virker jeg ikke?! Kommer jeg til at virke igen…..?
Det gjorde jeg heldigvis, og den 7. januar 2015 blev jeg udskrevet med beskeden om at jeg kunne forvente ydeligere 5-6 ugers sygemelding. 5-6 ugers sygemelding?!?! Hold da kæft, det har jeg da slet ikke tid til! Jeg skal jo på arbejde!!!
Så jeg startede op på arbejde efter en uge, og før jeg fik set mig om kørte toget med fuld fart igen.
Hun er sgu da for dum tænker I nok nu. 
Og ja, I har FULDSTÆNDIG ret. Det var fandme dumt!!!
 
Men det var mig, det var det jeg kendte, der hvor jeg blev bekræftet og det var det jeg troede jeg ville. Og så var jeg pisse bange for at toget skulle kører videre uden mig!!
 
Den 8. maj 2015, var jeg til undersøgelse med min venstre hånd der havde drillet mig i meget lang tid, den skulle opereres (ikke noget alvorligt) Men lægen var bange for min historik med infektion og gav mig antibiotika i drop, inden han skar i mig.
Jeg gik hjem med hånden i forbinding og en sygemelding på 6-8 uger.
6-8 uger i solskin og med tid til mig selv, ret fedt hvis jeg lige så bort for poten i forbinding. 
Jeg brugte sygemeldingen til at tænke mig om, var mit job det værd?! Svaret var nej, og jeg var så heldig at få tilbudt et andet job og kunne starte op efter min sygemelding.
 
SÅ, NU BLIVER ALT GODT!!!
 
Jeg startede i en sund virksomhed, med nogle gode chefer og nogle skønne kollegaer, alt var godt! Men jeg var stadig ikke glad helt ned i maven…
Jeg var i konstant konflikt med mig selv. 
Den ene dag, sagde jeg til mig selv, tag dig sammen, gi den gas, kom nu for helved!!!
Den anden dag sagde jeg, STOP, stik af, løb for helved!!!!
Jeg valgte at lytte til den anden stemme. Jeg havde stadig 20 uger tilbage af min barsel fra Malthe, og jeg lagde alle kort på bordet for min chef.
Jeg blev mødt af en kæmpe forståelse, og en opbakning jeg slet ikke turde håbe på, og i løbet af en uge, fixede han alt og jeg kunne gå på orlov!
 
Så nu sidder jeg på baresso midt i Aarhus, på min 2. dag i min orlov, og er for første gang i lang tid, glad HELT ned i maven 🙂
 
Da jeg skrev under på min orlov sagde min chef til mig, du virker meget rolig omkring det her.
Og det er jeg, jeg er rolig fordi jeg langt om længe følger mig hjerte og ikke kun mit hovede. 
Og ved i hvad? DET ER FUCKING BEFRIENDE!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *